Hvorfor medlem?

Dansk El-Forbund, den eneste rigtige fagforening for elektrikere. Vi dækker et bredt spektrum af fagområder inden for el, og vi er tilstede i hele landet

 

 

Medlemskab er dit sikkerhedsnet

Medlemskab af Dansk El-Forbund er dit sikkerhedsnet, så du trygt kan udføre dit daglige arbejde uden at skulle bekymre dig om dine rettigheder. Samtidig giver det dig mulighed for at styrke din viden og faglighed gennem deltagelse i spændende netværk med andre kollegaer på tværs af områder inden for din branche. Vi beskæftiger os først og fremmest med elektrikernes fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere. Derfor er vi de helt rigtige til at varetage elektrikernes interesser og fagets udvikling. Vi har gennem vores historie opnået meget, og vi vil også fremover fortsætte arbejdet for ordentlige arbejdsforhold og høj faglig standard i el-branchen.

Dine medlemsfordele

Vi har også, ligesom andre rigtige fagforeninger, en velfungerende a-kasse, masser af medlemstilbud og et fagblad, som beskæftiger sig med elektrikernes arbejde og selvfølgelig også en aktiv ungdomsafdeling. 

 

Lokalafdelinger over hele landet

Dansk El-Forbund har lokalafdelinger over hele landet, som kender forholdene tæt på dig. Beliggenheden af dit arbejde afgør, hvilken lokalafdeling af Dansk El-Forbund, du hører til. Få et overblik over Dansk El-Forbunds lokalafdelinger. Hvis du er i tvivl, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.