Mental sundhed er også arbejdspladsens ansvar

I dag er verdensdag for mental sundhed, og denne gang er der særligt fokus på arbejdspladsen

1 ud af 5

Hvert år afholdes Verdensdagen for mental sundhed den 10. oktober. I år har dagen ”Mental sundhed på arbejdspladsen” som tema.

Det er World Federation for Mental Health (WFMH), der står bag dagen. Psykiske lidelser er fortsat i høj grad tabuiserede, og på organisationens hjemmesiden kan man for eksempel læse, at seks ud af ti ansatte, der har depression, skjuler tilstanden fra deres arbejdsgivere.

Verdensdagen har blandt andet til formål at øge bevidstheden om de mentale problemer, og i år det er 25. gang, den holdes. Der er altså tale om et jubilæum.

På WMFH’s hjemmeside kan virksomheder forpligte sig til at være proaktive i forhold til psykisk arbejdsmiljø og mentale problemer. Her findes også en liste over de virksomheder i foreløbig 54 lande, der har sagt ja til denne forpligtelse, og et par stykker af dem er danske.

De psykiske problemer er ganske udbredte, og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur fortæller, at 25 procent af borgerne i Europa på et tidspunkt i livet vil opleve et mentalt sundhedsproblem, og cirka ti procent af de langsigtede sundhedsproblemer og handicap kan knyttes til mentale og psykiske lidelser.

På WFMH’s hjemmeside fremgår det, at lidelserne er almindelige i alle regioner i verden og påvirker ethvert fællesskab og aldersgrupper på tværs af alle indkomstlande. Men mens 14 procent af den globale sygdomsbyrde skyldes disse lidelser, har de fleste mennesker ikke adgang til den behandling, de har brug for, og i mange lavindkomstlande gælder det 75 procent.

Se også den danske hjemmeside mentalsundhed.dk, hvor man blandt andet kan finde gode råd til kollegahjælp.