2.419 nye uddannelsesaftaler i 2019

Antallet af nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet er fortsat stabilt, og 2019 gav lidt flere aftaler end 2018

Der blev i december indgået 179 nye uddannelsesaftaler på elektrikerområdet, mens 14 kom i skolepraktik. Det er næsten det samme antal som i samme måned året forinden, hvor der blev indgået 175 aftaler, og hvor 12 kom i skolepraktik.

P-aftaler dec. 19

Tallene fremgår af den nye praktikpladsstatistik fra Undervisningsministeriet. Her kan man også se, at de korte aftaler fortsætter med at dominere: 72 aftaler af de 179 var korte, mens 56 var ordinære aftaler – de øvrige var restaftaler.

De stabile tal viser sig også i årsoversigten. Gennem hele 2019 blev der indgået 2.419 aftaler på elektrikerområdet. Det er lidt flere end i 2018, hvor der blev indgået 2.393.

Tilgangen af kvinder til faget ligger stadig lavt. De 179 aftaler indgået i december omfattede kun fire kvinder – svarende til 2,23 procent.

Tabellerne her på siden viser for oven den månedlige tilgang af praktikaftaler og herunder det samlede tal for de seneste 12 måneder og nederst tallene for december 2019 fordelt på aftaletyper.

p-statistik dec. 19 - årstal

aftaletyper dec. 19