Åbent for indstillinger til Arbejdsmiljøprisen

Skal el-branchen gentage succesen fra 2022 og vinde Arbejdsmiljøprisen igen i 2023?

screen prisvinder 22

Så er der åbnet for indstillinger til Arbejdsmiljøprisen 2023. I 2022 fik el-installationsvirksomheden NH Jespersen i Sønderborg prisen i kategorien ’Muskel- og skeletbesvær’ (ergonomi), så der er lidt at leve op til for branchen.

Man kan indstille arbejdspladserne i fire kategorier:

  • Arbejdsulykker
  • Ergonomi
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Kemi og vådt arbejde

Deadline for indstillingerne er den 10. februar.

Bag prisen står Arbejdsmiljørådet, og vinderne er fire arbejdspladser, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. Der er opstillet visse kriterier, som man kan læse om her.

Når indstillingsperioden er slut, vil en dommerkomité vælge vinderne. Komiteen består af repræsentanter fra DA, FH, KL, Lederne og Akademikerne samt formanden for Arbejdsmiljørådet.

Da NH Jespersen vandt prisen, skete det blandt andet på baggrund af, at der i et tæt samarbejde om arbejdsmiljø på tværs af organisationen var anskaffet nye hjælpemidler til at aflaste medarbejdere med de ofte tunge løft af hvidevarer. På billedet øverst på siden er det repræsentanter for virksomheden, der pryder Arbejdsmiljøprisens hjemmeside.

Arbejdspladsen havde forinden tildelingen af prisen været omtalt i fagbladet Elektrikeren. Omtalen kan (gen-)ses her.

screen elektrikeren prisvinder