Analyse: Elnettet ikke parat til elbilerne

Uden massive investeringer kan elnettet ifølge Dansk Energi ikke leve op til fremtidens krav

Hvis vi får lagt opladning af én millioner el- og hybridbiler oven i vores almindelige elforbrug, sådan som VLAK-regeringen har sat som mål, vil det koste 48 milliarder kroner frem mod 2030. Det skriver Dansk Energi i en pressemeddelelse, som organisationen har udsendt på baggrund af en ny analyse.

Analyse fra Dansk Energi - elbiler og elnet

Der er brug for masser af elbiler, hvis fremtidens klimaregnskab skal gå op. Men hvis ikke elnettet har kapacitet til at lade dem op, vil det ikke ske. Og med baggrund i analysen sender Dansk Energi nu en appel til den kommende nye regering og folketing:

– Hvis ikke vi handler, kan elnettet reelt blive en showstopper for hele den grønne omstilling, så politikerne skal tage stilling til, hvad elnettet skal kunne rumme i fremtiden. Det haster, for elselskaberne skal i gang, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi i pressemeddelelsen.

Organisationens analyse anviser tre veje, som politikerne kan vælge at gå med elnettet mod den grønne omstilling: ’Business as usual’, ’Den dyre vej’ og ’Den smarte vej’ – og ’business as usual’ er ikke en reel mulighed, hedder det.

Analysen kan dowloades her – og Dansk Energis udspil ’Gør nettet klar til elbilerne’ ligger her.

Oplæg fra Dansk energi om elbiler