Arbejdsløsheden faldt lidt igen

September bragte udviklingen i beskæftigelsen ’tilbage på sporet’

Efter en relativt stor stigning i august er elektrikernes arbejdsløshedstal i september igen kommet ’tilbage på sporet’. I hvert fald er procenten faldet fra 1,55 til 1,48.

Arbejdsløshedsstatistik september 2019: Aldersgrupper

Tallene er fortsat højere end på samme tid sidste år, hvor procenten var 1,26. Ifølge den seneste statistik fra Dansk El-Forbuds a-kasse er der i september også kun en enkelt afdeling – Midtjylland – der kommer ned under en procent, selv om også Fyn er tæt på med 1,07.

Midtjylland er til gengæld helt nede på 0,50 procent. Det er er det laveste tal, afdelingen har haft siden oktober sidste år, hvor procenten var den samme.

Fordelingen af arbejdsløsheden på aldersgrupper viser, at alle grupper mellem 40 og 54 år ligger under en procent. Mindre godt ser det ud for aldersgruppen med 25-29-årige. Her er procenten 3,21 – og det er anden måned i træk, at den her er over tre.

Tabellen herover viser fordelingen mellem aldersgrupperne. Tabellen nederst viser udviklingen gennem det seneste år.

Arbejdsløshedsstatistik september 2019: forløb det seneste år