Arbejdsløsheden lavest i december

Et år med masser af arbejde til elektrikerne sluttede med en beskæftigelsessituation i topform

Elektrikerne oplevede i december den laveste arbejdsløshed i 2019. Ifølge den seneste statistik fra Dansk El-Forbunds a-kasse (EAK) endte procenten på 1,25 svarende til 255 'fuldtidsarbejdsløse'.

Skærmdump a-statistik dec 19

Så lav har den ikke været siden november 2018, hvor tallet var 1,11. Også i november var procenten lav, og der kan efterfølgende komme mindre justeringer, som medfører, at december alligevel ikke ender med en årsrekord, men ikke desto mindre sluttede årtiet med en beskæftigelsessituation i topform.

Geografisk er beskæftigelsen pænt fordelt, og i de fleste afdelinger ligger arbejdsløshedsprocenten mellem en og to. Tre afdelinger har under en procent: Midtjylland med 0,71 (0,54 i november), Lillebælt 0,78 (0,93) og Fyn med 0,91 (1,08 i november).

Bornholm, der i en lang periode var 0,0-procentøen, mærker fortsat efterdønninger fra fyringer på øens store industrivirksomhed og havde i december tre procent arbejdsløse.

Situationen ligner sig selv, når det handler om arbejdsløshedens fordeling på aldersgrupper. Alle grupper mellem 40 og 54 år ligger under en procent.

Lavest ligger de 45-49-årige med 0,47 procent. Kun aldersgruppen 25 til 29 år har et tal over to procent – mere præcist 2,47.

A-statistik EAK dec. 19 aldersgrupper