Arbejdsmiljøtræf 2023: Har du idéer til udstillere?

Det årlige Arbejdsmiljøtræf finder først sted i efteråret, men vi giver et praj allerede nu, så du har mulighed for at komme med forslag til udstillere

Arbejdsmiljøtræf 2023 løber af stablen på 8 tekniske skoler rundt omkring i landet og er for ansatte samt øvrige arbejdsmiljø-aktører (herunder AMO) i bygge- og anlægsvirksomheder. Arrangører er Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA-BA), Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljøtræf holdes i oktober og november. Enkelte steder afventer datoen at falde på plads, men allerede nu kan du, dine kollegaer og mester reservere en dato, der passer jer, i kalenderen. Se datoer på bfa-ba.dk/arbejdsmiljoetraef

Vi modtager også gerne forslag til udstillere, som repræsenterer det gode arbejdsmiljø for elektrikere.
Har du forslag til udstillere, så send en mail til forbundssekretær i Dansk El-Forbund, Lene Christiansen, på mail: lec@def.dk

Her er, hvad I kan forvente:

•    Hør hvad Arbejdstilsynet har fokus på i øjeblikket, når de kommer på besøg eller tilsyn
•    BFA Bygge & Anlægs konsulenttjeneste giver jer eksempler på, hvordan andre har brugt de gratis tilbud
•    Afprøv nye tekniske hjælpemidler og smarte løsninger
•    Få en snak med en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet
•    Aftal gratis besøg hos BFA Bygge & Anlægs konsulenttjeneste og Byggeriets Arbejdsmiljøbus
•    Få lidt at spise