Arbejdspladsvurdering – APV

APV'en er virksomhedens redskab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Den er et værktøj, som giver mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. Den er virksomhedens og dit redskab til at få styr på arbejdsmiljøet. 

APV handler om at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø, udpege de områder, hvor der er behov for en indsats og lægge en plan for, hvordan I vil forbedre arbejdsmiljøet på disse områder.

Der er fordele for virksomhederne i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre:

  • Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervssygdomme
  • Mindre sygefravær
  • Mindre udskiftning blandt medarbejderne
  • Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet.

Undersøgelser viser, at det er nemmere at identificere arbejdsmiljøproblemer i virksomhederne, hvis APV’en bruges systematisk. Dermed er første skridt taget til at fjerne de arbejdsmiljøproblemer, som kan føre til at højt sygefravær.

Læs mere om regler for arbejdets udførelse her:

Mere om arbejdspladsvurdering – APV
Lovkrav til en arbejdspladsvurdering – APV

Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV, som omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden. Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV, og at medarbejderne bliver inddraget. 

APV’en skal være skriftlig og være tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne. De skal samarbejde igennem hele APV-processen. Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis. 

APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

Læs mere om reglerne for APV her: 

Hvordan laves APV?

APV-arbejdet starter med, at I får overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at der er problemer med arbejdsmiljøet, skal I finde ud af, hvordan I vil løse problemerne.

I skal også tage stilling til, hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne faktisk er blevet løst. 

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller elektronisk. APV’en skal nemlig være tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at medarbejderne deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. I virksomheder med flere end 10 ansatte, er det arbejdsmiljøorganisation (AMO), der skal deltage i APV-arbejdet. I små virksomheder hvor der ikke er krav om AMO, skal medarbejderne deltage på samme måde.

Medarbejderne/arbejdsmiljøorganisationen skal underskrive APV’en som dokumentation for, at de har deltaget i APV-arbejdet.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse 5 faser:

  1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
  2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
  3. Inddragelse af virksomhedens sygefravær
  4. Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan
  5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Arbejdstilsynet skal ikke godkende virksomhedens APV, men Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomheden har gennemført APV-processen i overensstemmelse med reglerne.

I skal revidere APV’en, når der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser og arbejdsmetoder – hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx være tilfældet, hvis I får en ny maskine eller begynder at bruge andre stoffer og materialer i produktionen.

Det kan også være nødvendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Hvis der fx sker en arbejdsulykke, og det viser sig, at det skyldes forhold i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at justere APV’en. APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert 3. år.

Læs mere og få inspiration til arbejdet med APV her: 

Kemisk risikovurdering APV

Når der er ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, skal der ske en vurdering af om den farlige kemi, herunder arbejdsprocesser, udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, der forstås ved en kemisk risikovurdering. 

Hvis risikovurderingen viser, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, skal det fremgå af virksomhedens almindelige APV. Man kan sige, at risikovurderingen kan ses som en samlet registrering af arbejdsmiljøforholdene i forhold til farlige kemi.  

Hvorfor skal man lave en kemisk risikovurdering?

Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i arbejdet med virksomhedens ”almindelige” arbejdspladsvurdering (APV). Den kemiske risikovurdering er på samme måde som den ”almindelige” APV en løbende proces, som virksomheden skal bruge til systematisk at få kortlagt og vurderet arbejdsmiljøet for ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlig kemi under arbejdet.

Det er ikke nødvendigt at gennemføre den særlige risikovurdering, hvis man vurderer, at arten og omfanget af udsættelsen fra stoffer og materialer er ubetydelig, og det derfor ikke er nødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger. 

Laver man risikovurderingen, er den grundlaget for arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens (AMO) planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig, og der skal i vurderingen indgå følgende 7 elementer, som skal være behandlet og taget stilling til, men som ikke i sig selv skal være skriftligt dokumenteret: 

  • Stoffernes og materialernes farlige egenskaber 
  • Eksponeringsgrad, -type og -varighed 
  • Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden 
  • Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes 
  • Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser 
  • Arbejdstilsynets grænseværdier 
  • Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed. 

Læs mere om risikovurdering af stoffer og materialer i linkene nedenfor her: 


Mere på def.dk
Find din lokalafdeling
Arbejdsskade
Arbejdsmiljørepræsentant
Øvrige links
Arbejdsmiljø – Arbejdstilsynet
Elsikkerhedsregler – Sikkerhedsstyrelsen
FH om arbejdsmiljø
Branchefællesskaber for arbejdsmiljø – Bygge og anlæg (BFA-BA)
Branchefællesskaber for arbejdsmiljø – Industri (BFA-I)