Behandlinger i sundhedsordningen genåbnet på nedsat blus

Nu kan du igen få behandlinger via sundhedsordningen i PensionDanmark

Har du smerter i for eksempel ryggen, eller har du fået en skade?

Så kan du igen få behandlinger hos fysioterapeuter og kiropraktorer via din sundhedsordning i PensionDanmark. Mange sundhedscentre har nemlig åbnet igen, og endnu flere vil åbne i den kommende tid.

Indtil videre skal du ringe ind til sundhedsordningen på 7010 0806 (hverdage kl. 8-21) for at få en tid. PensionDanmarks Sundhedsordning følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det betyder, at sundhedsfagligt personale indledningsvis skal vurdere, om du kan få behandling på en fysisk klinik eller via video. Får du tilbudt en videokonsultation, kommer du til at tale med en fysioterapeut, der kan vise dig øvelser og give gode råd om, hvordan du kan mindske dine smerter.

Læs mere om sundhedsordningen på www.pension.dk/sundhed.