Besøg fra Arbejdstilsynet får nye navne

Fremover vil myndigheden enten udføre grundtilsyn eller specialtilsyn

Kært barn har mange navne, men fremover har tilsynsbesøgene fra Arbejdstilsynet (AT) kun to: Grundtilsyn og specialtilsyn.

AT-smiley

AT fortæller på sin hjemmeside, at der er tale om en forenkling, og at navneændringen sker i forlængelse af den politiske arbejdsmiljøaftale fra 2019. Hidtil har arbejdspladserne kunnet får eksempelvis risikobaseret tilsyn, detailstilsyn, helhedsorienteret tilsyn, men det er slut nu.

Ved grundtilsyn ser AT på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen. Er alt i orden, vil det udløse en grøn smiley. Ved specialtilsyn fokuserer AT på en udvalgt del af en arbejdsplads eller udvalgte arbejdsmiljøproblemer.

Når et grundtilsyn viser, at alt er i orden, udløser det en grøn smiley. Det kan ikke ske i forbindelse med et specialtilsyn.

Uanset, hvad besøgene kaldes, vil hovedparten af AT’s tilsyn og indsatser forsat være af den risikobaserede slags, hvilket også synes nødvendigt: I januar nåede antallet af AT-reaktioner over for området elinstallation op på i alt 32 – heraf var der et forbud og 27 strakspåbud. Forbuddet og 26 af strakspåbuddene blev givet i forbindelse med risiko for ulykker.