DEF præsterede næsthøjeste stemmeprocent i LO

Procenten blev mere end fordoblet i forhold til sidst

64 OK-pct

Forud for afstemningen om årets overenskomstaftaler havde ledelsen i Dansk El-Forbund sat som mål at komme op over 50 i stemmeprocent. Med lige knap 64 procent blev det så rigeligt nået.

Faktisk er procenten den næsthøjeste blandt alle LO-forbundene. Kun Fødevareforbundet NNF, hvor et flertal i hovedbestyrelsen havde anbefalet et nej, kom med 74,8 procent højere.

I DEF er der tale om en slags rekord. Tallet har ikke været højere ved nogen afstemning i et kvart århundrede, og der er tale om mere end en fordobling i forhold til den seneste afstemning i 2014.

Bag det flotte resultat ligger en målrettet indsats. Allerede tidligt i processen meldte en lang række tillidsrepræsentanter sig som OK-ambassadører, og undervejs i afstemningen gik en større telefonindsats i gang med ’remindere’ til medlemmer, der endnu ikke havde stemt.

Hos LO-forbundene fordelte stemmeprocenterne sig således (ja-procent efterfulgt af stemmeprocent i parentes):

Blik & Rør: 51,7 (48,9)

Dansk El-Forbund: 54,4 (63,9)

Jernbaneforbundet: 36,5 (48,9)

Metal: 71,2 (58,2)

3F: 40,1 (49,9)

FOA: 86,8 (45,6)

NNF: 13 (74,8)

HK: 83,2 (47,6)

Malerforbundet: 39,8 (52,6)

Serviceforbundet: 78,4 (35,5)

Teknisk Landsforbund: 87 (45,4)

Kilde: LO