DEF-temamøder om teknologi og uddannelsesmuligheder

De kommende måneder kan DEF-medlemmer i hele landet blive klogere på intelligent bygningsautomatik, smarte el-installationer og uddannelsesmuligheder i forbindelse med teknologierne

Hvad er forskellen på DALI og DALI2? Hvordan ser fremtiden for KNX ud? Hvad er mine uddannelsesmuligheder, når det gælder intelligente elinstallationer?  

Det er bare nogle af de spørgsmål, som temamøder i hele landet giver DEF-medlemmerne svar på i de kommende måneder. Og der er noget for enhver smag, når det gælder intelligent bygningsautomatik gennem KNX, opsætning og programmering af DALI2-sensorer eller smarte elinstallationer med Niko Home Control.  

Det er Dansk El-Forbunds tekniske konsulent Martin Mortensen, der tager på ’turne’ i alle DEF’s afdelinger i samarbejde med blandt andre Niko-Servodan og KNX National Group Denmark. Som teknisk konsulent i forbundet har han blandt andet fået til opgave at spotte nye teknologier og omsætte dem til uddannelse, så elektrikerne er klædt på til fremtidens krav (læs portræt i fagbladet Elektrikeren nr. 4 2019 side 8). De næste måneder vil han køre landet tyndt for at gøre DEF-medlemmerne klogere på nye teknologier og de uddannelsesmuligheder, der er forbundet med dem.

Teknisk konsulent i Dansk El-Forbund Martin Mortensen arrangerer i samarbejde med Niko-Servodan og KNX National Group Denmark temamøder for DEF-medlemmer i hele landet. Foto: Claus Boesen. 

Temamøderne afholdes i alle DEF’s afdelinger i løbet af oktober og november 2019 og januar, februar samt marts 2020. Der vil på møderne blive serveret forfriskninger og et lettere måltid – derfor er tilmelding nødvendig. Tilmelding sker via arrangementskalenderen på de respektive DEF-afdelingers hjemmesider. Du kan se en oversigt over DEF-afdelingerne på def.dk/lokalafdelinger.

Temamøder om DALI og Niko Home Control:

Her kan du få grundlæggende viden om og live demonstrationer af forskellene på DALI og DALI2, viden om opsætning og programmering af DALI2-sensorer, viden om mulighederne for opsætning og programmering af Niko Home Control, viden om Niko-Servodans tanker om fremtiden med IoT og digitalisering, viden omkring uddannelsesmulighederne, når det gælder DALI2-sensorer, intelligente elinstallationer med Niko Home Control og meget mere.  

19.11.2019 (DALI/Home)

SSTA (Storstrøm)

25.11.2019 (DALI/Home)

KBHA (KBH)

27.11.2019 (DALI/Home)

ØJYA (Østjylland)

22.01.2020 (DALI/Home)

VSJA (Vestsjælland)

23.01.2020 (DALI/Home)

NSJA (Nordsjælland)

28.01.2020 (DALI/Home)

SJYA (Sydjylland)

29.01.2020 (DALI/Home)

MJYA (Holstebro)

30.01.2020 (DALI/Home)

NJYA (Nordjylland)

03.02.2020 (DALI/Home)

FYN

04.02.2020 (DALI/Home)

LLBA (Lillebælt)

19.02.2020 (DALI/Home) (U8)

MJYA (Randers)

05.03.2020 (DALI/Home)

Bornholm

Temamøder om KNX intelligent bygningsautomatik:

Her kan du få grundlæggende viden om KNX-teknologien, live demonstrationer og gennemgang af de vigtige elementer i opbygningen af din programmering, live demonstration af programmering af forskellige rumtyper, viden om IT-sikkerhed, idriftsættelse, indkøring, forberedelse og struktur. Du får også bud på fremtiden for KNX og viden om uddannelsesmulighederne i forbindelse med KNX-teknologien.  

09.10.2019 (KNX)

SSTA (Storstrøm)

10.10.2019 (KNX)

NSJA (Nordsjælland)

16.10.2019 (KNX) (U42) 

MJYA (Holstebro)

29.10.2019 (KNX)

SJYA (Sydjylland)

30.10.2019 (KNX)

NJYA (Nordjylland)

31.10.2019 (KNX)

FYN

04.11.2019 (KNX)

KBHA (KBH)

07.11.2019 (KNX)

LLBA (Lillebælt)

11.11.2019 (KNX)

ØJYA (Østjylland)

13.11.2019 (KNX)

VSJA (Vestsjælland)

21.11.2019 (KNX)

Bornholm

05.12.2019 (KNX)

MJYA (Randers)

Du kan se mere om programmet for temamøderne i arrangementskalenderen på def.dk.