Det rummelige arbejdsmarked

Kan du ikke længere klare dit arbejde på grund af sygdom eller arbejdsskade, er der flere muligheder for at blive fastholdt på arbejdspladsen.

Udgangspunktet for at fastholde en medarbejder i virksomheden er, at virksomheden og medarbejderen begge ønsker at fastholde et ansættelsesforhold.

Arbejdsfastholdelse

Arbejdsfastholdelse har ikke noget med tvang at gøre. Derimod handler det om et fælles mål, hvor du som medarbejder bevarer en ansættelse i virksomheden, og virksomheden fastholder en god medarbejder.

Hvis din arbejdsevne er væsentligt nedsat i forbindelse med sygdommen, kan det være nødvendigt at iværksætte en række ændringer. Det kan være ændringer i arbejdstid, arbejdsfunktioner, indretning af arbejdspladsen og andet.

Arbejdsfastholdelse betyder altså ikke nødvendigvis fastholdelse i samme job på samme vilkår som tidligere.

Hvad kan man gøre?

Fastholdelse kan for eksempel ske gennem den almindelige personalepolitik, herunder sygefraværspolitik, brug af sociale kapitler i overenskomsterne, fleksjob, skånejob, omskoling og seniorpolitik, samt muligheder i den sociale lovgivning.

Personalepolitikken er det primære redskab til at fastholde de ansatte, som bliver syge, handicappede eller i øvrigt mister en del af arbejdsevnen. Personalepolitikken kan for eksempel indeholde procedurer for sygesamtaler, lempelse af præstationskravene i en periode, omplacering, fraværspolitik, tilbud om rådgivning, vejledning og behandling eller en politik for kontakt til kommunen.

Her følger en kort gennemgang af de forskellige muligheder.

Overenskomstens sociale kapitler

I de fleste overenskomster er der et socialt kapitel, som kan anvendes hvis der skal laves særlige aftaler på virksomheden for en ansat med nedsat arbejdsevne, det kan for eksempel være nedsat arbejdstid, skånefunktioner, omplacering og lignende. Se nærmere i overenskomsten.

Delvis sygemelding

En delvis sygemelding kan være en mulighed, hvis en medarbejder ikke kan varetage alle sine arbejdsopgaver, men stadig kan yde en indsats i virksomheden. 

I samarbejde med læge og arbejdsgiver aftales det, hvor mange timer det er realistisk for medarbejderen at arbejde.

For at kunne være delvis sygemeldt skal fraværet være på mindst 4 timer om ugen.

Den sygemeldte modtager løn for de timer der arbejdes og sygedagpenge for de timer man er sygemeldt.

§ 56 aftale

En § 56 aftale kan indgås, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. Aftalen skal godkendes af lønmodtagers bopæls kommune. Ved en § 56 aftale får arbejdsgiveren refusion ved fravær pga. sygdommen fra første sygedag.

I nogle overenskomster får man kun udbetalt sygedagpenge og ikke løn under sygdom. Tjek din overenskomst.

Personlig assistance

Lønmodtagere med funktionsnedsættelser har mulighed for at få en personlig assistent, der kan hjælpe med at udføre funktioner i jobbet, som lønmodtager selv er forhindret i pga. funktionsnedsættelsen.  Kommunen kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge.

Hjælpemidler

Man kan få tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber eller hjælp til en indretning af arbejdspladsen, der tager hensyn til lønmodtagerens særlige behov. Hjælpemidlet må ikke være almindeligt forekommende på arbejdspladsen.

Mentorordning

Der kan ydes støtte til en mentorfunktion. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden.

Fleksjob

Fleksjob er stillinger på særlige vilkår, og der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og at alle muligheder for at bringe eller fastholde personen i ordinært beskæftigelse er afprøvet.

Det er kommunen, der er ansvarlig for bevillingen. Kommunen kan være behjælpelig med at finde et fleksjob, men man kan også selv kontakte en arbejdsgiver. Man kan kun blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis man forinden har været ansat 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler.

Alle fleksjob, der etableres efter 1. januar 2013, bevilges kun for en 5 årig periode. Derefter skal det vurderes, om man fortsat er berettiget til fleksjob.

Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen. På overenskomst dækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster.

Fleks løntilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedspengenes højeste beløb.