Din sundhedsordning har åbent i sommerferien

Får du problemer med for eksempel ryggen i din sommerferie, er der gode muligheder for at få behandlinger i PensionDanmarks netværk af over 600 klinikker

Hovedparten af elektrikerne har gennem overenskomsten deres pensionsordning i PensionDanmark. Dermed er de også omfattet af pensionsselskabets sundhedsordning, hvor de kan få hjælp hos enten en fysioterapeut eller en kiropraktor. Man behøver ikke en henvisning fra lægen, og der er fri adgang til behandlinger uanset, om problemerne er opstået gennem arbejdet eller ej. 

Du bestiller tid i PensionDanmarks app (”Din Pension”) eller på pension.dk. Du kan også ringe til sundhedsordningen på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-18.

Hurtig diagnose og telefonisk rådgivning holder også sommeråbent

Hurtig diagnose og den telefoniske sundhedsrådgivning i PensionDanmarks sundhedsteam er også åben hen over sommeren. Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 18.

Læs mere om mulighederne i din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.