Din sundhedsordning har åbent i sommerferien

Får du problemer med for eksempel ryggen i din sommerferie, er der gode muligheder for at få behandlinger hos en af de godt 3.000 fysioterapeuter og kiropraktorer i PensionDanmarks sundhedsordning

Hovedparten af elektrikerne i Dansk El-Forbund har gennem overenskomsten deres pensionsordning hos PensionDanmark. Her har de også mulighed for at gøre brug af pensionsselskabets sundhedsordning, som giver fri adgang til behandlinger hos for eksempel fysioterapeuter og kiropraktorer. Også i sommerperioden er der adgang til behandlinger uanset, om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller i fritiden – og du behøver ikke en henvisning fra lægen.  

Du bestiller tid i PensionDanmarks app (”Din Pension”) eller på pension.dk døgnet rundt. Du kan også ringe på telefon 7010 0806 til PensionDanmarks behandlingsrådgivning, der har åbent alle hverdage kl. 8-18.  

Online Læge og Online Psykolog
I sundhedsordningen har du også adgang til Online Læge og Online Psykolog, hvor du – via video – kan tale med en læge eller psykolog. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app eller via pension.dk, og det fungerer også, hvis du er i udlandet.

Læs mere om dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.