El på klinikker skal tjekkes

Sikkerhedsstyrelsen tager på tilsyn hos 100 klinikker og private praksis

SIK-tjek 2

Nej, nej, det gør ikke spor ondt at blive tjekket. Men hvis det viser sig, at der er problemer …

Nu skal 100 fysioterapeut-, psykolog-, tandlæge- og fodterapeutklinikker og lægepraksis have tjekket, at elinstallationerne lever op til reglerne. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der vil gennemføre tilsynet her i første kvartal af 2018.

Besøgene kan sammenlignes med Arbejdstilsynets besøg på udvalgte arbejdspladser, fortæller Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Ifølge kontorchef i Kontrol og Anlæg i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff, betyder tilsynet ikke, at der nødvendigvis er noget galt: Det skal bare undersøges, om installationerne er sikre og lovlige og lever op til reglerne.

De pågældende klinikker vil blive varslet minimum 14 dage før, besøget finder sted. Efterfølgende får de besked, hvis der er fundet fejl og mangler, og hvis noget skal rettes.

Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark. Styrelsens arbejdsområder er el, vvs og forbrugerprodukter.

SIK screendump klinik