Få 100.000 kr. hvis du bliver alvorligt syg

Dit pensionsselskab kan hjælpe dig, hvis du bliver alvorligt syg og for eksempel får visse former for kræft eller en blodprop i hjertet

De fleste medlemmer i Dansk El-Forbund sparer op til alderdommen i PensionDanmark eller Industrien Pension. Men pensionsordningerne indeholder også forsikringer, der kan hjælpe dig økonomisk nu og her.

Forsikring ved visse kritiske sygdomme betyder, at du kan få et engangsbeløb, hvis du bliver ramt af en af de sygdomme, som er med i forsikringen. Du vil typisk få udbetalt 100.000 kr. skattefrit, men du kan vælge at sætte beløbet op eller ned.

Pengene fra forsikringen giver dig økonomisk råderum, så du bedre kan koncentrere dig om at blive rask. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge pengene til – fx ferie, ekstra pleje eller lignende.

Log ind og tjek, om du har ret til en udbetaling
Hvis du har været alvorligt syg, kan det være en god ide at tjekke, om du kan have ret til en udbetaling.

Log ind på dit pensionsselskabs hjemmeside med NemID. I PensionDanmark logger du ind på pension.dk, og i Industriens Pension logger du ind på industrienspension.dk.

Du er også velkommen til at ringe til PensionDanmark på tlf. 7012 1330 eller Industriens Pension på 7033 7070.

Forsikringen kan i nogle tilfælde udbetales flere gange, hvis du har haft forskellige sygdomme.

Sådan tilpasser du forsikringens størrelse.

Hvis du gerne vil ændre størrelsen på forsikringen, kan du logge ind på dit pensionsselskabs hjemmeside (pension.dk eller industrienspension.dk). Herfra kan du vælge mellem 50.000 kr., 100.000 kr., 150.000 kr. Vælger du en højere forsikring, træder den dog først i kraft efter 12 måneder. I Industriens Pension kan du desuden helt fravælge den og sætte beløbet op til 200.000 kr.

Eksempler på sygdomme, som kan give en udbetaling

  • Kræft
  • Blodprop i hjertet
  • Blodprop i hjernen
  • Bypass-operation i hjertet
  • Multipel sklerose.

På dit pensionsselskabs hjemmeside kan du se en fuld liste over, hvilke sygdomme forsikringen dækker.