Få pensionen frem i solen

Sommerferien er en god anledning til at få overblik over pensionen

De fleste elektrikere har gennem overenskomsten deres pensionsordning hos PensionDanmark eller Industriens Pension. Via begge selskabernes app eller hjemmesider eller kan du nemt få et overblik over din pension. Du kan eventuelt bruge et par timer i løbet af sommeren til at få et overblik.

Du kan for eksempel tjekke saldoen på din pensionskonto, eller regne på hvor meget du får udbetalt, når du går på pension. Du kan også tjekke, hvordan du er forsikret via pensionsordningen, ligesom du kan tjekke, hvordan du og din familie er sikret, hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde. Du kan også justere summen på dine forsikringer.  

Pensionsoverblik på mobilen – uden NemID 

Du kan hente Industriens Pensions og PensionDanmarks app i App Store eller Google Play. Herefter opretter du en pinkode, så du fremover nemt har det fulde overblik over din pension. 

Har du problemer med at installere app’en, er du altid meget velkommen til at kontakte dit pensionsselskab. Du kan ringe til PensionDanmark på telefon 7012 1330 eller til Industriens Pension på telefon 7033 7070.

Begge selskaber holder åbent hele sommeren.