Få rådgivningsmails fra PensionDanmark

300.000 medlemmer hos PensionDanmark er allerede tilmeldt personlige rådgivningsmails

Din pensionsordning i PensionDanmark er vigtig for dig. Derfor vil PensionDanmark gerne holde dig opdateret med personlige rådgivningsmails, hvis der er noget i din pensionsordning, som du bør kigge på. Det kan fx være:

  • hvis du ikke har fået indbetalt pensionsbidrag fra din arbejdsgiver.
  • hvis der kommer nye muligheder i din sundhedsordning.
  • hvis du bør tjekke, hvem der skal have din pensionsopsparing, når du dør.

Du kan tilmelde dig personlige rådgivningsmails på pension.dk. Når du logger ind med NemID, kan du tilmelde dig rådgivningsmail via et ”pop-up-vindue”. Du kan også opdatere dine kontaktoplysninger på overblikssiden og på den måde tilmelde dig. Det gælder også i PensionDanmarks app.

Om PensionDanmark:

PensionDanmark, hvor hovedparten af elektrikerne har deres pensionsordning gennem overenskomsten, har 770.000 medlemmer beskæftiget på 22.700 private og offentlige virksomheder. De er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 28 arbejdsgiverforeninger.