Flere end 3.000 følger DEF på LinkedIn
Dansk El-Forbund har fået vokseværk på det sociale medie LinkedIn
I starten af år 2020 kunne Dansk El-Forbund (DEF) fortælle, at forbundet havde fordoblet antallet af følgere på det sociale medie LinkedIn: fra 500 følgere til 1.000 følgere. Knap et år senere var tallet 2.000. Nu har forbundet så rundet 3.000 følgere på LinkedIn. I skrivende stund følges DEF på LinkedIn af 3.217 personer.
DEF’s LinkedIn-side er særligt målrettet medlemmer, som har videreuddannet sig på landets erhvervsakademier til el-installatører, energiteknologer eller automationsteknologer - eller som arbejder som for eksempel projektledere, overmontører eller fagligt ansvarlige i et firma. Men alle DEF-medlemmer kan med fordel følge profilen, som man tilgår ved at søge efter 'Dansk El-Forbund' i LinkedIn’s søgefelt.
På DEF’s LinkedIn-side kan man holde sig orienteret om alt fra interne og eksterne kurser eller webinarer og seminarer til fysiske eller virtuelle temamøder om ny teknologi og efter- og videreuddannelsesmuligheder, medlemsfordele og andre tilbud til DEF-medlemmerne.
LinkedIn, som blev lanceret i 2003, er verdens største professionelle sociale netværk. Du kan bruge platformen til at finde det rette job, forbinde og styrke dine professionelle relationer og synliggøre dig selv og dine kompetencer.
Du kan følge DEF’s LinkedIn-side HER.
Du har også mulighed for at følge forbundets facebookside, som i dag har flere end 5.500 følgere.