Flere kvinder på el-uddannelsen

Maj satte ny rekord for kvinder med igangværende uddannelsesaftaler

udd-statistik kvinder 05-22

161 kvinder havde i maj en igangværende uddannelsesaftale på elektrikeruddannelsen. Tallet er ikke voldsomt stort, men faktisk er det en rekord: Det er det højeste antal, der umiddelbart kan aflæses i den seneste lærepladsstatistik fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Dansk El-Forbund (DEF) har gennem mange år arbejdet for flere kvinder i faget, og også hos Boss Ladies, der arbejder for flere kvinder i håndværksfagene, har kvindelige elektrikere stået frem som rollemodeller. Om det er disse bestræbelser, der har båret frugt, er uvist, men set over et stykke tid er den procentuelle fremgang ret markant.

I forhold til samme måned for et år siden er antallet af kvinder på hovedforløbet steget med 7,1 procent, og for kvinder med en uddannelsesaftale er stigningen på 15,8 procent på et år. I et lidt længere perspektiv er stigningen endnu større: Sammenlignet med maj 2019 er der 44 procent flere kvinder med en uddannelsesaftale på elektrikeruddannelsen.

Og der er flere glædelige tal i statistikken. I forhold til maj sidste år er antallet af lærlinge i skoleoplæring faldet med 68,8 procent. Kun fem var i maj i år i skoleoplæring, og der var ingen kvinder blandt de praktikpladssøgende med afsluttet hovedforløb.

Trods fremgangen er der dog fortsat god plads til forbedring: Kvinderne udgør i øjeblikket tre procent af deltagerne på elektrikeruddannelsen. 

udd-statistik kvinder tid 05-22

udd-statistik kvinder 05-22 antal

Amalie ung elektriker skærmdump

Amalie Schwartz har både optrådt i fagbladet Elektrikeren og hos Boss Ladies for at hjælpe med til at få flere kvinder til at vælge håndværksfagene