Foran i køen til en lejebolig?
Med en pensionsordning i Sampension har man fortrinsret til lejeboliger ejet af selskabet
En del af i Dansk El-Forbunds (DEF) medlemmer har via overenskomsten en pensionsordning hos Sampension. Selskabet ejer en række lejeboliger landet over, og har man sin pensionsordning her, kan man blive skrevet op til boligerne – og har tilmed fortrinsret.
Blandt andet kan man blive skrevet op til det attraktive Ringparkhuset tæt på centrum i Roskilde, Bassinhusene i København, Filosofhaven i Odense og Lundingsparken i Aarhus. Derudover udlejes der moderne seniorboliger i både Gentofte og Frederikssund.
Sampensions boligejendomme administreres Newsec og DEAS, som sørger for, at bygningerne holdes i pæn og ordentlig stand. Det er også Newsec og DEAS, som står for anvisning af boliger og administration af ventelisten.
Læs mere om boliger og fortrinsret her.