Gennembrud for tynde solceller nærmer sig

Svenske forskere tæt på verdensrekord for supertynde solceller

supertynde solceller colourbox

Rundt om i verden forskes der intensivt i udviklingen af tynde og ikke mindst fleksible solceller, hvor fordelene i forhold til de traditionelle solcelle-systemer er indlysende. Nu fortæller svenske forskere fra Uppsala Universitet, at de er tæt på en verdensrekord for, hvor stor en del af sollyset, der i disse supertynde solceller kan omdannes til el.

– Vi har for nylig fået virkningsgraden op på ni procent. Det er nær verdensrekorden for denne kombination med kobber, zink, tin og svovl, siger professor Charlotte Platzer Björkman til Sveriges Radios hjemmeside.

I dag er kisel/silicium det mest almindelige solcellemateriale. Det har blandt andet den fordel, at det findes i store mængder, men det kan ikke bruges til supertynde solceller, hvor der i dag bruges materialer som indium og tellurium. Disse materialer er til gengæld sjældnere og dermed dyrere.

Det arbejde, som Charlotte Platzer Björkman og hendes kolleger udfører, handler om at øge virkningsgraden – det vil sige den del af solenergien, der bliver til el – i supertynde solceller lavet af mere lettilgængelige materialer. De nye solceller kaldes CZTS (for kobber, zink, tin og svovl), og virkningsgraden skal op over 15 procent, før de bliver et egentligt kommercielt alternativ til de eksisterende solceller. Charlotte Platzer Björkman finder det ’ikke umuligt’ at dette vil være nået inden for fem år.

Også i Danmark forskes der i udviklingen af supertynde solceller. Et af stederne, hvor det sker, er Syddansk Universitet, hvor forskerne på NanoSYD beskæftiger sig med udvikling af nye typer af små molekyle- og polymerbaserede organiske solceller med forbedret nyttevirkning og levetid.