Genvalg til svensk forbundsledelse
DEF’s søsterforbund holder kongres, og her er ledelsen blevet genvalgt, og samarbejdet med Socialdemokraterna fortsætter
Mens Dansk El-Forbund holder kongres til november, er søsterforbundet i Sverige netop nu ved at afslutte sin. Her hedder det ’forbundsmøde’, men ellers er der mange paralleller.
Blandt de beslutninger, mødet har truffet, er et genvalg til den siddende forbundsledelse og altså også til formand Urban Pettersson.
Også den svenske statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, har været på talerstolen under kongressen. Med sig hjem fik hun et tilsagn om et fortsat eksklusivt samarbejde med elektrikernes forbund: Det var stillet forslag om, at forbundet skulle samarbejde formelt også med andre partier, men det blev forkastet.
Man kan læse mere om den svenske kongres her. Der er også lavet en billedsamling fra begivenheden – den kan ses her.