Lidt færre arbejdsulykker ved el-installation

Tidligere på året så det ud til, at antallet af arbejdsulykker i forbindelse med el-installation ville være markant højt i år, men det lader til, at der er blevet passet ekstra godt på ude på arbejdspladserne de seneste måneder
Illustration: Bibi Kirkegaard

Med knap to måneder tilbage af 2023 ser det ud til, at anmeldte arbejdsulykker i forbindelse med el-installation kommer til at ligge en smule under det samlede antal for hele sidste år. Det viser de seneste tal fra Arbejdstilsynet (AT).
2022 endte på i alt 895 anmeldte arbejdsulykker – det højeste antal i flere år. I 2021 var tallet også højt, nemlig på 885 anmeldte arbejdsulykker.

Færre end første kvartal

Forskellene på tallene fra 31. oktober 2021 og 31. oktober 2023 viser også en forskel – fra henholdsvis 757 til 730 – som peger henimod, at det samlede tal for 2023 vil vise lidt færre arbejdsulykker blandt elektrikere end i de foregående to år.
Faldet kan dog hænge sammen med, at der i efteråret 2021 var en særlig kampagne for netop at indberette arbejdsulykker – og det er vigtigt også at holde tallene op imod, at der her er tale om indberettede arbejdsskader.

Men uanset, så er tallet på 730 positivt i den forstand, at der i årets første kvartal var anmeldt 280 arbejdsulykker ved elektrikerarbejde – og hvis det tempo var fortsat, ville tallet her med udgangen af oktober have være på knap 840 (modsat de reelle 730).

I Medlemsportalen kan du finde pjecer om blandt andet el-ulykker og arbejdsskader.
Pjecer & tryksager (def.dk)

Husk arbejdsmiljøpuljen

Husk, at private virksomheder med op til 100 ansatte og offentlige arbejdspladser med op til 50 ansatte søge puljen. Det samme gælder for private produktionsenheder med op til 100 ansatte og offentlige produktionsenheder med op til 50 ansatte.
Der kan blandt andet søges tilskud til afprøvning af tekniske hjælpemidler, så virksomheden undgår fejlinvesteringer i forhold til at sikre et arbejdsmiljø med fokus på at forhindre arbejdsulykker.

Link til ansøgning om tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen

Foto: Colourbox