Nyhed

Flere kvinder vælger en elektrikeruddannelse

Der tegner sig et billede af, at flere og flere kvinder får øjnene op for alle de muligheder der er i at tage en elektrikeruddannelse

                Grafik: Børne- og Undervisningsministeriet

Det går fremad med at få flere kvinder til at vælge en elektrikeruddannelse. Selv om der er et godt stykke vej endnu, før der er lige mange mænd og kvinder i faget, så viser de seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at interessen blandt kvinder for at gå i gang med en uddannelse til elektriker er stigende. Faktisk er der, med udgangspunkt i de foreløbige 2023/2024-tal (tallet opdateres løbende), næsten en fordobling af antal kvinder, der har påbegyndt en elektrikeruddannelse i forhold til skoleåret 2022/2023.

Plads til mange flere

Lige nu er har i alt 2.470 påbegyndt en elektrikeruddannelse i skoleåret 2023/2024, og ud af disse er 123 kvinder – hvilket svarer til 5 procent af det samlede antal.
I hele skoleåret 2022/2023 var tallet på 3 procent.
Der er altså en fremgang at spore i forhold til, at flere kvinder får øjnene op for de mange muligheder, der er i at vælge en elektrikeruddannelse og være med til at gøre en forskel – ikke  mindst i arbejdet med den grønne omstilling.
Der er plads til mange flere kvinder i faget, og en af dem, der allerede har valgt en karriere i el-branchen er Sara Christiansen. Hende kan du læse om i vores fagblad Elektrikeren 5/23: Læs artiklen her