Gratis kursus om den svære samtale

Medlemmer af Dansk El-Forbund har gratis adgang til onlinekurser hos AOF, som nu tilbyder et nyt kursus om ’Den svære samtale’
På aofonlinekurser.dk har medlemmer af Dansk El-Forbund adgang til en lang række onlinekurser

Som medlem af Dansk El-Forbund har du gratis adgang til onlinekurser gennem AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund). Det kan for eksempel være kurser i blandt andet Word, Excel, videoredigering, it-sikkerhed, jobsøgning og meget mere.

Nu kan du også deltage i kurset ’Den svære samtale’. Dette kursus klæder dig på til at forberede og gennemføre svære samtaler - uanset om det er med en kollega eller en anden relation.

Kurset består af videoer, opgaver, illustrationer og quizzer. I kursets læringsvideoer møder du Maya Steensdatter Torp, som i mange år har arbejdet med udvikling af teams og ledelse. Hun er bl.a. uddannet konfliktmægler og mediator.

Du kommer blandt andet igennem emner som aktiv lytning, assertiv kommunikation, girafsprog, forberedelse og indkaldelse til samtalen, mulige reaktioner, vigtigheden af spejling, omgivelsernes betydning og opfølgning. Sidst i kurset kan du tage en sluttest og udskrive et kursusbevis.

Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på aofonlinekurser.dk og oprette et personligt login