MAKERCAMP-rabat til DEF-medlemmer

Programmering, spildesign, 3D-Print, Robotprogrammering og det nyeste tech.
Der er masser af muligheder for at inspirere dit barn eller din teenager (10-16 år) til at gå i en faglært og teknisk retning ved at melde det til MAKERCAMP, som er en særlig ferieuge for børn og unge.
Det er Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne, der er gået sammen om at lave en tech-camp, hvor børn og unge i en uge af deres sommer- eller efterårsferie kan dyrke de tekniske fag. De kan blandt andet prøve kræfter med at bygge robotter, designe computerspil og lave 3D-print – og derigennem måske få lyst til at tage en erhvervsfaglig uddannelse.
- Vi er stolte af at være med til at sikre børn og unge en unik mulighed for praktisk erfaring med dele af det el-tekniske arbejde. En mulighed hvor de kan udforske fagområdet og møde ligesindede med samme interesse. Vi håber, at det vil inspirere og opmuntre unge til en karriere inden for el-branchen, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Hanna Lindstrøm, der har uddannelse som sit ansvarsområde.
Alle medlemmer af Dansk El-Forbund får en særlig rabat på 20 procent ved køb af et MakerCamp-ophold.
Du kan læse meget mere om MAKERCAMP på hjemmesiden dincamp.dk.