Hjemmeside hjælper med hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler er blevet nemmere at finde med ny, mobilvenlig hjemmeside

bygergo - el

Bygergo.dk er en hjemmeside, som samler gode tekniske hjælpemidler, og nu er hjemmesiden også blevet mobilvenlig. Det fremgår at et nyhedsbrev fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg.

Hjemmesiden henvender sig til byggeriets aktører, og bag den står blandt andre branchefællesskabet og Byggeriets arbejdsmiljøbus – hvor Dansk El-Forbund er en del af baglandet begge steder. Formålet med hjemmesiden er at gøre det nemmere for branchen at udføre arbejdsopgaverne og at mindske risikoen for ulykker og nedslidning.

Der er lagt vægt på et brugervenligt design med billeder, der giver et godt overblik. Nu er hjemmesiden optimeret til smartphones, så der også er mulighed for at anvende den, når man for eksempel står på byggepladsen.

Man kan finde sine relevante oplysninger enten via sin faggruppe eller via det aktuelle emne (for eksempel ’arbejde i højden’). Arbejdsgruppen bag hjemmesiden har ikke selv afprøvet hjælpemidlerne, så den opfordrer brugerne til at dele deres erfaringer.

Desuden er der mulighed for leverandører for at lægge oplysninger om hjælpemidler ind. Lige nu er der forholdsvis få ting under ’el-arbejde’ …

bygergo FS-screen