Høje tal i ny uddannelsesstatistik

Flere på hovedforløbet på elektrikeruddannelsen og flere med uddannelsesaftale sammenlignet med sidste år

uddannelsesstatistik 05-22

5.498 var i maj i gang på elektrikeruddannelsens hovedforløb. Det er 78 flere end på samme tidspunkt for et år siden, og stigningen svarer til 1,4 procent.

Tallene fremgår af den seneste lærepladsstatistik, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Her kan man også se, at 5.255 lærlinge havde en igangværende uddannelsesaftale, mens 243 altså var i skoleoplæring. Antallet med en aftale var 4,8 procent højere end i samme måned i 2021, mens antallet i skoleoplæring var 40,3 procent lavere.

I maj søgte 33 elever med afsluttet grundforløb en læreplads, og det var 50 procent færre end samme måned i 2021, hvor tallet var 66.

Opgørelsen viser desuden, at der i maj i løbet af de seneste tre måneder var indgået 686 nye uddannelsesaftaler (se herunder). Det er en stigning på 26,8 procent sammenlignet med samme periode et år tidligere.

Set over et år har der imidlertid været et mindre fald. I maj var der gennem 12 måneder indgået 2.930 aftaler, mens tallet i maj 2021 var 2.935. Faldet skal formentlig ses i sammenhæng med det løntilskud til lærlinge, der i 2020 blev ydet i forbindelse med corona-situationen.

nye aftaler 05-22