Industri: optaktsmøder til OK2020
Mød CO-Industri, når de inviterer tillidsrepræsentanter til optaktsmøder som forberedelse til OK2020
Med overenskomstfornyelsen i 2020 inviterer CO-industri til optaktsmøder med jer tillidsrepræsentanter rundt om i Danmark.
Kom og gør din vigtige stemme gældende.
På mødet vil CO-industris formand Claus Jensen og CO-industris næstformand Mads Andersen orientere om overenskomstforhandlingerne og de indsendte krav. Derefter er der mulighed for spørgsmål og debat.
Alle møder indledes med fællesspisning.
Tilmelding er senest 2 uger før mødet afholdes – kontakt din lokalafdeling for at tilmelde dig.
Tid og dato
Landsturneen 2020 med optaktsmøder løber fra 28. oktober til 5. december 2019:
- Slagelse og omegn: mandag 28. oktober, kl. 17.00-21.00
- Odense og omegn: torsdag 31. oktober, kl. 17.00-21.00
- Aarhus og omegn: tirsdag 5. november, kl. 17.00-21.00
- Agerskov og omegn: onsdag 6. november, kl. 17.00-21.00
- Bornholm: mandag 11. november, kl. 16.30-19.45
- Aalborg og omegn: mandag 18. november, kl. 17.00-21.00
- Holstebro og omegn: tirsdag 19. november, kl. 17.00-21.00
- København, Nordsjælland og omegn: torsdag 5. december, kl. 17.00-21.00
På landkortet kan du se, hvilket optaktsmøde der dækker dit område. Kontakt din lokalafdeling, hvis du ønsker at deltage i et optaktsmøde i dit område.
NB: Hører du til Sønderjylland (det blågrå område), er det Agerskov og omegn.