Kør mere sikkert i servicebiler
Svensk informationsmateriale skal mindske risikoen for skader og ulykker
Lige som for danske elektrikere er servicebilen et vigtigt værktøj for mange elektrikere i Sverige. Her konstaterer Dansk El-Forbunds søsterorganisation Elektrikerförbundet, at der plads til forbedringer, når det gælder brugernes sikkerhed i bilerne.
Sammen med blandt andre Prevent, der kan sammenlignes med de danske Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, har det svenske forbund nu udarbejdet gratis informationsmateriale, der har til formål at reducere risikoen for skader og ulykker. Materialet handler for eksempel om både ergonomi, belastninger og fastspænding af elementer, og det omfatter både videoer og tjeklister.
Det findes på prevent.se/Servicebilar. Her kan man se film om sikker pakning af bilerne, digitale tjeklister, tjekliste til førere af servicebiler og en film om, hvad det sker, når det går galt.
– Vi har kortlagt, hvad der skal til for risikovurdering af bil og fører. Et eksempel på førerrisiko er at overvurdere bilens lasteevne. Tjeklisterne er en støtte for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter ved deres regelmæssige eksterne og interne sikkerhedsrunder. Tjeklisten til bilen tager cirka 30 minutter at gennemgå. Den kan også med fordel bruges som grundlag for køb af nye servicebiler. Tjeklisten til chaufføren tager lidt kortere tid, siger Jens Hansson fra det svenske forbund.