LIVE: Følg DEF-kongressen

Alle interesserede kan følge Dansk El-Forbunds kongres via live-streaming på særlig kongreshjemmeside

På kongres.def.dk finder du alt om DEF-kongressen. Det er også her, at du kan følge kongressen via live-streaming. 

I skrivende stund er der præcist 12 dage, 23 timer, 56 minutter og 47 sekunder til, at Dansk El-Forbunds (DEF) 33. kongres løber af stablen i Aarhus Congress Center. Det fortæller det ’nedtællingsur’, som man kan finde på forsiden af den særlige kongreshjemmeside: kongres.def.dk.

Kongressen afholdes i dagene 8.-.11. november. Her skal de seneste fire års arbejde evalueres, ligesom der skal lægges vigtige linjer og mål for de næste fire år.

Kongressen er forbundets øverste myndighed. Den bestemmer, hvordan foreningen fungerer og styres. På DEF-kongressen samles 236 delegerede og 11 lokalafdelinger for at vælge forbundsledelse, debattere forslag og vedtage forbundets love og formål, strategi og handlingsplaner. 

På kongres-hjemmesiden kan man finde alle informationer om kongressen såsom beretning, regnskaber, indkomne forslag, program og indstillinger til valg. Man kan også læse rapporter om elbranchens og forbundets rolle i den grønne omstilling, og det er også på kongres.def.dk, at man kan følge hele kongressen live via video-streaming. Siden har også en video-protokol, hvis man vil søge tilbage i diskussionerne fra kongressen.

Gå direkte til kongres-hjemmesiden HER.