LO Plus bliver til PlusKort

Den 15. oktober ændrede LO Plus navn til PlusKort. Med PlusKort har medlemmer af Dansk El-Forbund adgang til fordele og rabatter i mere end 1.300 butikker og webshop i hele landet

Siden 2005 har LO Plus givet 750.000 LO-fagforeningsmedlemmer kontante fordele og rabatter. LO Plus driver forbundenes medlemskort som både er gratis for medlemmerne og forbundene, og som automatisk giver rabat flere end tusind steder i hele landet. Ved brug af kortet til indkøb kan en familie typisk spare 4.000 kr. årligt. I forlængelse af fusionen mellem LO og FTF har LO Plus arbejdet på at finde et nyt og passende navn. Valget er faldet på PlusKort

PlusKort er det ekstra Plus og den ekstra kontante fordel, som forbundene i fordels- og rabatordningen kan give til sine medlemmer. Med PlusKort i hånden – enten fysisk eller på mobilen - har medlemmer af Dansk El-Forbund adgang til fordele og rabatter i mere end 1.300 butikker og webshop i hele landet.

Eksisterende LO Plus Kort erstattes ikke med nye – de gamle kort vil derfor stadig give adgang til de mange fordele og rabatter. Som medlem af Dansk El-Forbund modtager du automatisk et PlusKort, som sendes med posten inden for den første måned efter indmeldelse. Har du app’en med dit mobile medlemskort, så får du automatisk det nye PlusKort, så snart du gennemfører den nye opdatering af app’en. Du behøver ikke at logge ud af app’en.

Sådan opnår du rabatten

Handler du i en butik, skal du blot vise dit Pluskort enten fysisk eller på mobilen for at få rabat. Ved online køb skal du gå ind på pluskort.dk eller via app’en for at få adgang til de mange rabatkoder og unikke links.

PlusKort app’en

Henter du PlusKort app’en til din mobil, har du altid dit Pluskort lige ved hånden, overblikket over alle rabataftaler nær dig samt info om nye rabatter og spændende events. 

Første gang du benytter app’en, skal du logge ind med NemID. Du kan hente PlusKort app’en i Google Play eller App store.

Du kan også sende en SMS med teksten ’KORT’ til 1999, så modtager du et link til download af app’en. Det koster alm. sms-takst.  

PlusKort nyhedsbrev

Få besked om nye aftaler, ekstraordinære kampagnerabatter, spændende events - kun for fagforeningsmedlemmer - og meget mere med Pluskort nyhedsbrev. Alle tilmeldte deltager automatisk i lodtrækningen om månedens præmie.