Lønstatistik for hele landet

Får du nok i løn? Lønstatistikken er et vigtigt redskab til at forhandle højere løn.

Kommentar til lønstatistikken
Årets lønstatistik overrasker negativt i en tid med høj beskæftigelse

Resultatet af årets lønstatistik blev samlet set overraskede lavt med en beskeden lønudvikling for alle elektrikere på kun 1,8 procent. Det er overraskende, da faget stort set ikke har nogen ledige og virksomhederne melder ud, at der mangler arbejdskraft.

Normalt ville udbud og efterspørgsel i sådan en situation resultere i stigende lønninger.

Men der kan være flere forklaringer. Når vi hører fra virksomhederne og arbejdsgiverorganisationerne, at der ikke kan skaffes arbejdskraft, fremføres det som regel med et krav om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og helst uden for EU. Lidt besynderligt, da der er masser af tilgængelig arbejdskraft i EU.

Dét, arbejdsgiverne måske i virkeligheden forsøger at fremmane, er en accept af at få yderligere billig udenlandsk arbejdskraft. Al den snak om mere arbejdskraft har måske givet arbejdsgiverne en anden ønsket effekt: At elektrikerne er tilbageholdende af frygt for konkurrencen med billig arbejdskraft udefra.

Træg udvikling flere steder

Der er tilsyneladende fælles uforklarlig mekanisme, der gør sig gældende i de lande, vi normalt sammenligner os med i hele Europa: At lønudviklingen er gået meget trægt siden den finansielle krise. Økonomerne havde ventet en betydeligt mere markant lønudvikling i takt med, at økonomierne er kommet i gang igen.

Et bud på en forklaring kan være, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på den effekt, der ligger i det enorme arbejdsudbud i de tidligere østlande og til dels i det sydlige Europa. Et andet forhold kan være den globalt set lave rente, som medvirker til, at selv små reguleringer af lønnen giver en reallønsstigning.

Tendenser

Men uanset det noget skuffende resultat når al løn ses i en samlet blok, så tegner der som sædvanligt et broget billede i lønstatistikken, hvor der kan ses nogle tendenser. Der er områder af lønstatistikken, der ser bedre ud end andre.

For eksempel har elektrikere på akkord – som sædvanligt, fristes man næsten til at sige – en pæn fremgang. Her er stigningen på knap 3,8 procent: En stigning på kr. 9,15 kroner i forhold til 2018. Og dette på et i forvejen højt niveau med 252 kroner i timen i gennemsnit udbetalt på akkordarbejde, altså inden akkordafslutningen.

Den halvdel af elektrikerne på industriens område, der er på timeløn, har også fået en rigtig pæn lønfremgang på knap 4,5 procent, svarende til gennemsnitligt 8,70 kroner mere i timen.

For den månedslønnede elektriker på industrioverenskomsten er stigningen mere moderat: 2,24 procent eller 4,65 kroner mere i timen.

På det offentlige område er det mest bemærkelsesværdige, at stigningen på 3,5 procent – 6,75 kroner mere i timen – er højere end på det private område, hvor stigningen er 1,27 procent.

Samlet set

Samlet set er alle elektrikere på timeløn steget næsten tre procent. Og det er nok den positive side at lønudviklingen, for timelønnede ligger traditionelt lidt under månedslønnede, så her ser vi en tilnærmelse i lønnen på disse to løntyper. Månedslønnede er kun steget med 1,8 procent.

Konklusionen må være, at der samlet set kun er sket en lille fremgang, men at bunden har fået et pænt løft. Det er jo trods alt også værd at glæde sig over.

Bundniveau på 170 kr./timen

Det laveste bundniveau holder sig på 170 kroner svarende til 2018. Lønstatistikken viser, at 14 elektrikere har oplyst, at deres løn ligger på kr. 170. I 2018 oplyste 39 at deres timeløn var kr. 170, så antallet er faldet pænt, men desværre ikke nok til at de facto mindstelønnen kan hæves.

Altså: De facto er mindstebetalingen for elektrikere 2019 på Elektrikeroverenskomsten 170 kroner i timen.

Set gennem de solidariske briller er det positivt overraskende, at der tilsyneladende er en tendens til, at forskellen på de højest og de lavest lønnede i branchen er ved at udligne sig. Ser vi tilbage på forbundets lønkampagne i foråret 2019, er netop grundlønnen et af de væsentlige områder, der er blevet opfordret til at indgå aftaler på. 

Det fremgår, at over i halvdelen af de indberetninger, forbundet har modtaget, er der ud over lønstigninger indgået aftaler om grundløn, så gennemsnittet af grundlønsaftaler ligger på en mindstebetaling med 188,50 kroner.