Hvis du har fået stød

Kontakt altid egen læge eller vagtlægen/skadestuen, hvis du har fået stød.

Har du fået stød, er det vigtigt, at du straks, kontakter din egen læge eller vagtlægen/skadestuen (kan være forskelligt fra region til region). Selvom du føler dig fint tilpas, kan selv små stød påvirke din hjerterytme, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Du skal også orientere din arbejdsgiver om, at du har fået stød, så vedkommende ved, hvad der er sket.

Dit stød skal anmeldes eller registreres

Har du været sygemeldt mere end 1 dag – udover den dag, du fik stød – så skal stødet anmeldes i EASY på virk.dk. Det er din arbejdsgivers ansvar. Sørg for at få en skriftlig bekræftelse på anmeldelsen.

Stød, hvor der ikke er sygefravær, men hvor der er risiko for varige mén, skal også registreres i EASY. Husk igen her at få en kvittering på anmeldelsen. Arbejdsgiver kan også have deres egen registrering i virksomheden til opfølgning. Det vil sige, at du enten sammen med din arbejdsmiljørepræsentant, eller din arbejdsgiver får lavet en aftale om, hvordan I registrerer stødene i virksomheden.

En god registrering indeholder oplysninger om, hvornår det er sket (dato og klokkeslæt), om du har været på skadestuen/ hos lægen, hvor stor spænding/ampere du tror, du har været udsat for, samt hvilke symptomer du havde efter stødet.

Du er altid velkommen til at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant eller lokalafdeling, som kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl.

Vigtigt at vide om stød og stødulykker
Derfor skal stød registreres eller anmeldes

Dit stød skal altid registreres, så du, din arbejdsplads og Dansk El-Forbund sammen kan forebygge, at det sker igen. Din arbejdsgiver eller arbejdsmiljørepræsentant skal følge op på ulykken og sikre sig, at det ikke gentager sig. Når stødet registreres, kan Dansk El-Forbund samtidig dokumentere omfanget af stødulykker. Og når stødet er registreret, kan du få erstatning, hvis du skulle blive syg eller få skader af stødet.

Hvis du har en arbejdsmiljørepræsentant

Er der en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så tal med vedkommende. Arbejdsmiljørepræsentanten kan også hjælpe dig med at sikre dig, at stødet bliver registreret eller anmeldt.

Hvis du ikke har en arbejdsmiljørepræsentant

Har du ikke en arbejdsmiljørepræsentant, så lav en aftale med din arbejdsgiver og dine kollegaer om, hvordan I forebygger og fremover registrerer stødene. Kontakt din lokalafdeling og få hjælp til, hvad du skal gøre, hvis du har fået stød.

Hvad indeholder en god registrering?

En god registrering beskriver, hvornår det er sket (dato og klokkeslæt), om du har været på skadestuen/til lægen, hvor stor spænding/ampere stødet skete ved og dine symptomer lige efter stødet.

Husk at indsamle dokumentation!

Det er vigtigt, at du sikrer dig så mange oplysninger og så meget dokumentation som muligt, da det kan være relevant i tilfælde af en erstatningssag. Sørg for at få noteret ned og tage billeder. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant eller lokalafdeling, hvis du har brug for hjælp til indsamling af dokumentation.

Skader ved stød

Der kan opstå alvorlige skader ved strømstød. Ud over de synlige skader er der også en række skjulte skader, som stød kan forårsage. Ofte skelner man mellem akutte skader, som er de skader, der opstår umiddelbart efter, at du har fået stød, og følgerne efter, som kan opstå flere måneder efter, at du fik stødet.

Hvor alvorlige skaderne er, afhænger af spændingen, strømstyrken og varigheden af strømstødet. Det er derfor vigtigt, at dit stød bliver anmeldt/registreret. Så er det nemmere at dokumentere sammenhængen mellem stød og eventuelle skader og mén.

Kampagne: Stop stød!

Under overskriften ”El-sikker lærling” har Dansk El-Forbund sammen med Sikkerhedsstyrelsen valgt at sætte fokus på det faktum, at alt for mange lærlinge får stød. Det kan nemlig have rigtig alvorlige konsekvenser at få stød – i sidste ende kan det faktisk koste dig livet. Læs om kampagnen her: