Lærlingeformanden har ordet: Ny trepartsaftale skal sikre flere praktikpladser

Lærlingeformand Mathias U. Vinholt skriver kort om den nye trepart, og hvad den betyder for lærlinge.

Det er ufatteligt, at i en tid hvor alle er enige om, at vi kommer til at mangle titusinder af håndværkere, så kan man ikke engang garantere, at dem som faktisk gerne vil gå ned ad den vej, overhovedet kan få lov. I alt for mange år har det været et problem. Nu ser det ud til der endelig sker noget.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sagde, da hun tiltrådte, at når hun var færdig, skulle problemet med manglen på praktikpladser være løst. Den nye trepart bringer os i hvert fald noget af vejen. Den giver installatøren endnu flere gode grunde til at få fingeren ud og tage nogle lærlinge.

Samtidig indfører den nye trepart nogle håndfaste målsætninger for, hvor mange der skal have en uddannelsesaftale, når de slutter på grundforløbet. Og det bliver slået fast med syvtommer søm, at ansvaret ligger ude hos skolerne. Det er en ambitiøs aftale, som vi i Dansk El-Forbund Ungdom ser frem til at følge tæt

 

Trepartsaftalen indeholder bl.a.:

- Øget AUB-refusion til arbejdsgiverne, når lærlingen er på skole. 

- Flere penge til at hæve SKP-ydelsen. 

- En målsætning om, at 80 % skal have en læreplads, når de er færdige med Grundforløbet.