Ny SoMe-kampagne skal få flere med i fællesskabet

Der er ikke nogen hemmelighed, at Coronakrisen ihærdigt har forsøgt at stikke en kæp i hjulet på DEF Ungdoms organiseringsindsats på landets skoler. Derfor har fire unge medlemmer af DEF sat sig for at få flere med i fællesskabet på de sociale medier.

Billedet viser 4 frivillige i DEF Ungdom, som er med i ny SoMe-kampagne

Alt billede- og videomateriale til DEF Ungdoms nye kampagne er produceret af designbureauet Grafisk Afdeling.

I starten af året mødtes 4 unge medlemmer af Dansk El-Forbund Ungdom i Roskilde for at forberede materialet til vores nyeste Social Medie Kampagne, som har til formål at vise landets elektrikerlærlinge, hvorfor et medlemskab hos os er det hele værd.

Der er tale om 4 landsudvalgsmedlemmer – ungdommens nationale bestyrelse – som hver i sær har indgående kendskab til livet som lærling og ungsvend. Og derfor taler de også ind i de problemstillinger, man møder som elektrikerlærling.

 

Mere end 600.000 har set kampagnen

Ca. 11 timer tog det for vores unge frivillige at få taget de billeder og optaget den video, som i øjeblikket kører på livet løs på både Facebook, Instagram og Youtube. Og det har været en kæmpe succes, som er blevet set af over en halv million danskere.

Se videoen her: 

 

 

Kampagnens overordnede budskab er, at det er vigtigt at have en god kammerat i sit ringhjørne, når man skal bokse om løn- og arbejdsforhold. Dansk El-Forbund er sådan en kammerat, og vi kæmper for konkrete lønstigninger for lærlinge, samt gode uddannelses- og arbejdsvilkår.