Dansk El-Forbund København søger
Projektkonsulent til synlighedskampagne indenfor social dumping m.m.
Dansk El-Forbund København søger en kollega i en tidsbegrænset ansættelse fra uge 3 til uge 18, der har lyst til at hjælpe med at synliggøre de udfordringer, som vi oplever i forhold til social dumping og det stigende forbrug af udenlandske kollegaer inde for el-faget.
Personprofil
Vi søger en kollega, der har gode kommunikationsevner og stærke evner til at skabe tillid og relationer til andre mennesker.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til faget.
Du skal have mod på at lave opsøgende arbejde på byggepladsen og have en god dialog med serviceelektrikeren hos grossisten.
Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde systematisk med projektet. Opgaven er meget selvstændig, og du skal trives med stramme deadlines, da det vil være nødvendigt at overholde tidsplanen beskrevet i projektplanen, så projektet får succes.
Primære opgaver
Koordinering af synlighedskampagne vedrørende social dumping i perioden uge 3 til 18.
Grossistbesøg hos forskellige el-grossister i afdelingens område imellem uge 4-8 (minimum 2 gange om ugen).
Rekruttere medlemmer til lokalt kursustilbud om social dumping.
Koordinere synlighedsugen i uge 16, i forhold til:
- At finde deltagere til at køre på pladsbesøg i synlighedsugen
- Finde ud af, hvilke pladser der skal besøges
- Samle de materialer, der skal bruges til synlighedsugen
- Udføre andre praktiske opgaver i forhold til synlighedsugen
- Evaluere på synlighedsugen
Sekundære opgaver
Generelt pladsbesøg (hvis muligt).
Afløse i slusen (faglig reception). Oplæring vil finde sted.
Støtte op om organiseringsgruppens generelle arbejde.
Beregning og forberedelse af lette faglige sager, hvis der mangler arbejdsopgaver i organiseringsgruppen.
Din ansøgning
Send den til lak@def.dk. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende, og den endelig beslutning om evt. ansættelse vil ske senest den 17. december 2020.
For yderligere information om stillingen kontakt Lars Kræmer på mobil 23304218 eller e-mail: lak@def.dk