Ny start / Faglig markedsdag

Corona på tilbagetog, vi skal have gang i fagforeningen igen! 

Vi fylder vores gård med telte og boder med rigtig mange forskellige emner. Hvad med en spørgetime med forbundsformanden? Eller en diskussion med et bestyrelsesmedlem? Skulle du selv have noget på hjertet? Skal du tilmeldes et kursus?  

Det hele er en mulighed og du kan både få stillet sult og tørst.   

På markedsdagen vil du blandt andet kunne høre om og møde følgende emner i vores boder:  

 

Sikkerhed & Miljø 

Velfærdsforanstaltninger for serviceelektrikere. APV, hvad skal vi bruge den til? 

Hvilke tekniske hjælpemidler skal der stilles til rådighed? Hvornår skal vi vælge en AMR og hvordan opstartes fx. en arbejdsskadesag m.m. 

Faglig afdeling 

Vi er til rådighed for spørgsmål om fx overenskomster, løntjek, lønstatistik, og forbundets akkordmentor Thomas Gorski deltager hele eftermiddagen. 

Organisering 

Mød vores organiseringskollegaer og få en snak om fx klubarbejde, netværk, social dumping og ikke mindst netværk. Mød repræsentanter fra TR-netværket ”Banden” og vores akkordklub.  

Uddannelsen 

Uddannelsen er klar med det helt store program i samarbejde med TEC/KEA, forbundet og vores egene uddannelsesfolk. Det kommer til at handle om bl.a. droner og robotter. Der vil være alt om efter-/videreuddannelse med mulighed for tilmelding til kurser: Bedre læresvend og buddy-ordninger og kvalitetssikring af praktiktiden. 

Pensionsselskaber  

Vores pensionsselskaber vil være til stede hele eftermiddagen. Så har du spørgsmål til PensionDanmark, Industriens Pension eller Sampension, så er her en god mulighed for at få svar.    

A-kassen 

A-kassen vil tage socialrådgiver, Eske Nielsen, med på dagen. De er sammen klar til at svare på spørgsmål og relevante ting der rører sig, fx efterløn, Arne-pension m.m.  

 

Program for dagen onsdag d. 16. juni 

11:00 Markedspladsen åbner (gården Tikøbgade 9) 

11:00 – 13:00 Der er pølser på grillen og kolde drikke  

11:00 – 17:00 Boderne er åbne 

17:00 – 20:00 Netværk og hygge, grillen tændes, der er øl og vand på køl 

Og der vil være lidt underholdning undervejs.