Vi glæder os til at se jer - IGEN!

Aktivitetshuset åbner igen

Personligt fremmøde

Efter den seneste udmelding fra Folketinget, åbner vi aktivitetshuset igen under de retningslinjer, som er blevet udstukket.

Vi åbner igen for personligt fremmøde i fagforeningen i vores normale åbningstid:

Mandag og onsdag fra kl. 9.00 til 16.00
Tirsdag og torsdag fra kl. 9.00 til 17.00
Fredag fra kl. 9.00 til 12.00

Dog skal vi kun have en ad gangen i selve receptionen, så der kan muligvis opstå lidt ventetid - men der er kaffe og kakao på kanden.

Klubmøder mv.

Aktivitetshuset er åbent for møder med op til 50 deltagere. Vi kan bruge to mødelokaler ad gangen, og der vil være adgang fra parkeringsgården til lokale 34 og 35 (de store sale), og der vil være sprit ved indgangsdøren, som skal benyttes. Lokale 36 og 37 har adgang fra hoveddøren.

Der er opsat sprit til hænderne i gangen ved alle døre.

Vi ved, at der kan komme pres på lokalerne her ved åbningen. Det vil være sådan, at har der været et fyraftensmøde, kan lokalet ikke bruges om formiddagen, før det er rengjort og omvendt.

Der kan ikke bookes møde før tidligst kl. 8.00 pga. rengøring.

Fremtiden

Vi åbner for møder under hensyn til, hvad myndighederne melder ud i forhold til antal mv. og skulle de regulere antal ned, følger vi naturligvis med.

Og ellers handler det om, at vi alle sammen bruger vores sunde fornuft og følger de retningslinjer, som er udstukket.

Vi glæder os til at ser jer i Tikøbgade 9.

På husets vegne
Lars Bæk