ÅRETS SIDSTE OPGØRELSE

Der er er gjort status over sidste kvartal af 2019

I det sidste kvartal af 2019 har vi haft 20 afsluttede sager og samlet fra sagerne har vi hentet 878.000 kr. hjem til vores medlemmer.

Sagerne fordeler sig:
4 arbejdsskade-/sociale sager
9 faglige sager
7 løntjek

Når vi ser tilbage på hele året 2019, viser vores opgørelse over sager, at vi knap har hentet 5. mio.kr hjem til vores medlemmer.
Pengene er hentet hjem i sager som; fejl i lønsedler, fejl i pension, fritvalg, ferietilllæg ect. 
Vi har mange lærlinge, der kontakter afdelingen fordi de ønsker et løntjek.
Løntjek er en af de sager vi har flest af og som giver de fleste penge hjem til vores kollegaer.
Generelle løntjek fortaget for svendene, i afdelingen, ser vi sjældent. Vores erfaring er, at svende først ønsker et løntjek, når de er blevet afskediget eller hvis lønudbetalingen ikke passer med det de har regnet med.  

På baggrund af tilbageblikket over vores sager gennem året 2019, vil vi gerne minde dig om vigtigheden i at du tjekker og kontrollere dine lønsedler. På den måde er du også med til at sikre at aftalerne i overenskomsten følges, som vi har kæmpet og stadig kæmper for.   

Det betaler sig at stå sammen og løfte i flok.