Faglig hjælp

Er dine ansættelsesforhold i orden? DEF Sydjylland kan hjælpe dig med råd og vejledning om ansættelse og overenskomst.

Hvis du er ansat gennem et vikarbureau, skal du være opmærksom på, at det er overenskomsten i den virksomhed, bureauet har udlejet dig til, du er dækket af. Vikarbureauet er med andre ord ikke ansvarlig i forhold til overenskomsten. Det betyder, at dine overenskomstmæssige forhold kan skifte, hver gang du skifter fra et arbejdssted til et andet. Sørg derfor for at sætte dig godt ind i overenskomsten, hver gang du skifter arbejdssted.

Ved arbejde i udlandet skal du være opmærksom på, at du ikke er dækket af danske overenskomster. Som dansker ansat i udlandet gælder kun de lokale aftaler, der er indgået på den udenlandske arbejdsplads.

Svært at forhandle alene

Uanset hvor du arbejder er det vigtigt, at du sikrer dig, at din ansættelseskontrakt er i orden, og så skal du passe på med at lave lokalaftaler som enkeltperson, for det kan være rigtig svært at forhandle, hvis du står alene.

Kontakt os, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med ansættelse og overenskomst, om ikke andet så for at være på den sikre side. Vi hjælper dig gerne.