Lovforslag om fortrolige AT-samtaler fremsat

Udvidelse af Arbejdstilsynets ’værktøjskasse’ på vej

Nu har beskæftigelsesministeren fremsat det lovforslag, som skal gøre det muligt for Arbejdstilsynet (AT) under et tilsynsbesøg at tale med ansatte uden tilstedeværelse af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Forslaget har været i høring hos en lang række organisationer og myndigheder, og høringen medførte ikke ændringer i den del af lovforslaget, der vedrører muligheden for de fortrolige samtaler.

lovforslag L 181

Ministeriet fortæller på sin hjemmeside, at ”lovforslaget udmønter en del af den politiske løsning i forbindelse med parternes drøftelser om det såkaldte Metodeudvalg, der siden 1995 har dannet grundlag for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i Danmark.”

'Justering' af loven

I Metodeudvalget kunne parterne ikke enes om en fælles holdning til AT’s myndighedsudøvelse i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø, og beskæftigelsesministeren besluttede derfor i sommeren 2017 at foretage en ’justering’ for at sikre klare rammer for AT’s myndighedsudøvelse. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet:

”Det kan i nogle situationer være vanskeligt for Arbejdstilsynet at få de relevante oplysninger fra ansatte frem, når arbejdsgiveren er til stede. Det kan derfor være nødvendigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at tale med de ansatte, uden at arbejdsgiveren er til stede. Formålet med samtalen kan således i nogle situationer forspildes, f.eks. hvis den tilsynsførende har en indikation af, at der kan være tale om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvor det kan være vanskeligt at få de relevante oplysninger frem, når ledelsen er til stede ved samtalen, eller hvis der er forhold, der indikerer, at arbejdsgiver kan være en del af et arbejdsmiljøproblem.”

Lovforslaget, der også tidligere har været omtalt her på def.dk, indebærer også, at AT har mulighed for at gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det er arbejdsfagligt begrundet. Arbejdsgiveren har ret til at være til stede under gruppesamtalen, medmindre tilsynet vurderer, at der er risiko for, at formålet med samtalen dermed forspildes.

Udvidet tavshedspligt

Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at AT har udvidet tavshedspligt i forhold til de oplysninger, de har indhentet i forbindelse med de fortrolige samtaler:

”De data, som Arbejdstilsynet har aftalt med de ansatte, at Arbejdstilsynet kan gå videre med, præsenteres i samtalen med arbejdsgiver i anonymiseret form. Det skyldes den særlige tavshedspligt i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2. Efter denne bestemmelse må Arbejdstilsynet ikke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Dette gælder også for oplysninger, som Arbejdstilsynet modtager under samtaler med ansatte, og som har karakter af klager over arbejdsmiljøet. Bestemmelsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven og beskytter de ansatte mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger om klager til arbejdsgiver eller dennes repræsentant m.fl.”

Selv om ændringerne har udspring i problemstillinger i forbindelse med tilsynet af det psykiske arbejdsmiljø, vil de efter en vedtagelse gælde generelt i forbindelse med AT’s tilsynsvirksomhed. Forslaget er sat på dagsorden til 1. behandling den 20. marts og vil efter en vedtagelse træde i kraft den 1. juli 2018.