Vores virkelige fjende hedder social dumping

Omtrent 450 tillids-, arbejdsmiljø- og forbundsrepræsentanter fra Dansk El-Forbund (DEF) er i dagene 22.-23. september samlet i Nyborg for at udveksle viden og erfaringer og for at lægge planer for de kommende slag, der skal udkæmpes. Sidst, men selvfølgelig ikke mindst, handler det om kammeratligt og kollegialt samvær på tværs af geografi og jobtyper.

Arrangementet hedder Topmøde og er en tilbagevendende begivenhed, der tidsmæssigt ligger midt mellem to kongresser. I år holdes det for fjerde gang, og af gode grunde hedder det Topmøde 2016.

Deltagerne mødes både samlet om fælles temaer og i en række mindre, mere specialiserede workshops. I alt er der 20 workshops, der emnemæssigt rækker fra eksempelvis ’social dumping’ over ’pension – skal jeg bruge tid på det?’ og ’er psykisk arbejdsmiljø noget for el-branchen?’ til ’netværk blandt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter’. Og mon ikke de forestående overenskomstforhandlinger på det private område også får et par ord med på vejen i debatterne?

OK 17 og social dumping

Det fik de i hvert fald, da forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen holdt sin velkomsttale. Også i form af nogle drøje hug til de arbejdsgivere, der trods underskriften på aftalerne prøver at snige sig uden om eksempelvis ved at spekulere i brugen af vikarer.

Og han var formentlig helt på linje med et stort flertal i forsamlingen, da han sagde, at ’vores virkelige fjende – den hedder social dumping’. Forbundsformanden kaldte det ’en snu fjende’, fordi den optræder i mange former og skikkelser:

– Men ligesom social dumping har mange fæle ansigter, så skal vores løsninger også have forskellige ansigter: Hævelse af mindstelønnen, vikarbestemmelser, kontrolmuligheder, kædeansvar og mange flere.

Han nævnte i den forbindelse, at de to væsentligste ting, når man forhandler overenskomster, er stædighed og vedholdenhed. Resultaterne kommer ikke nødvendigvis med det samme:

– Da jeg selv var formand for lærlingene i 1970'erne, stillede vi forslag til om, at der skulle være betalt skoleophold. Og minsandten om ikke betalt skoleophold blev forhandlet ind i overenskomsten. Men ikke i 1970’erne vel at mærke. Nej, i 2014 …

Palle alene i verden

Elektrikerformanden brugte også sine velkomstord til at tale om vigtigheden af arrangementer som Topmøde 2016: Man kan som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant ofte føle sig som ’Palle alene i verden’.

Men indsatsen er af afgørende betydning for det resultatskabende fællesskab, som forbundet er. Som eksempel på et resultat brugte Jørgen Juul Rasmussen den historie, der kunne læses i den seneste udgave af fagbladet Elektrikeren, hvor et medlem både blev arbejdsskadet og snydt for sin erstatning af myndighederne – og hvor forbundet hjalp ham, så han til sidst fik medhold og penge.

– Jeg synes, det er dybt skræmmende, at man kan komme så galt af sted som Per i en sag, der virker så oplagt. Og hvor man så alligevel bliver nødt til at kæmpe indædt for at få den erstatning, man er berettiget til.

– Pers historie viser, hvor vigtigt det er at være medlem af en fagforening. Hvis han ikke havde været medlem af DEF, så skulle han selv have sørget for, at hans arbejdsgiver anmeldte skaden, så havde han selv skullet klage over, at han ikke fik nok i erstatning, så skulle han selv have fundet og betalt en advokat for at føre sin sag mod Ankenævnet.

– Per ville have været Palle alene i verden. Og netop derfor er det jo så sindssygt vigtigt et arbejde, I udfører – både I tillidsrepræsentanter og I arbejdsmiljørepræsentanter, der er samlet her i dag. Og det er jo dét, det faglige fællesskab i Dansk El-Forbund handler om.

Tak for sliddet

Jørgen Juul Rasmussen kom i velkomsten både rundt ved problemerne i forhold til dem, der tror, at man sagtens kan klare sig som Palle alene i verden, og han nævnte det stadigt mere komplicerede arbejde som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Han fortalte også om det at være en organisation for faget og derved blandt andet tage ansvar for uddannelsen af fremtidens elektrikere.

Også den netop indgåede trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fik ord med på vejen; den er ’ikke så ringe endda’. Men det er nu, der skal presses på for skabelsen af de nye praktikpladser – ikke mindst i industrien.

Og det er bare én af de opgaver, mødedeltagerne står over for i den kommende tid. Det slid – og det daglige slid i almindelighed – fik de fremmødte formandens store tak for.