Ny a-kasse fra nytår

Sammenlægning af a-kasser er nu en realitet. Den omfatter blandt andre El-fagets A-kasse

EAK delegeretmøde

Den første januar 2021 får elektrikerne en ny faglig a-kasse. Det blev endeligt besluttet i går på delegeretmøder i henholdsvis den hidtidige El-fagets A-kasse og den nye Din Faglige A-kasse (FAK).

Med etableringen af FAK sikres en økonomisk bæredygtig struktur, så man som medlem af Dansk El-Forbund også i årene fremover kan få god vejledning baseret på sit fag. Samtidig giver sammenlægningen mulighed for at fortsætte digitaliseringen og styrke servicen.

Bag FAK står en række forbund, der ønsker, at deres medlemmer skal have en a-kasse, der tager udgangspunkt i deres medlemmers faglighed:

  • Dansk El-Forbund
  • Blik- og Rørarbejderforbundet
  • Malerforbundet i Danmark
  • Dansk Artistforbund
  • Fiskernes Forbund

Næstformand i Dansk El-Forbund Benny Yssing blev valgt som den nye a-kasses første formand. Den nye a-kasse omfatter cirka 40.000 medlemmer.

OBS – nyt BS-nummer!

Sammenlægningen betyder også, at medlemmer af El-fagets A-kasse fra 1. januar 2021 skal betale kontingent til fagforeningen og a-kassen via et nyt betalingsservicenummer, hvis man bruger betalingsservice. A-kassen kan ordne ændringen, hvis man giver sit samtykke. Læs mere her.