OK 17: Ny udsættelse på vej

Forligsmanden vil udsætte varslede konflikter yderligere to uger

OK17-postkort-illustration

I løbet af denne uge vil forligsmand Ole Hasselgaard benytte sig af sin mulighed for at udsætte de varslede konflikter i yderligere to uger. Det drejer sig om de overenskomster, der udløb den 1. marts, hvor han allerede en gang har udsat de varslede konflikter i to uger.

Den er denne udsættelse, der nu lakker mod enden og derfor følges op med endnu en. Udsættelsen fremgår af en orientering fra Forligsinstitutionen, hvor man også kan læse, at parterne har fået en frist til den 16. marts til at lave forlig på de områder, hvor det endnu ikke er sket. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes inden deadline, vil parterne med kort varsel blive indkaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Forligsmanden deltager allerede nu i forhandlinger, hvor han er blevet bedt om det. Det gælder blandt andet for Blik og Rørarbejderforbundets forhandlinger med Tekniq.