Pæne tal fra PensionDanmark
Gode afkast til medlemmerne og flere indbetalinger til selskabet
Så er der igen godt nyt til den store del af Dansk El-Forbunds medlemmer, der via overenskomsten har deres pensionsordning i PensionDanmark: Det går rigtig godt med økonomien.
Første halvår af 2019 gav gode afkast, og høj beskæftigelse har sørget for et løft i de løbende indbetalinger. Det fremgår af en pressemeddelelse, som selskabet har udsendt.
Faktisk var investeringsafkastet en rekord: 17,5 mia. kroner før skat er det hidtil højeste i et halvår. Indbetalingerne af pensionsbidrag er steget til 6,3 mia. kroner.
Afkastet i 45-års-puljen var på 9,6 procent. I 67-års-puljen var det på 6,0 procent. Læs mere her.