Pension og tilbagetrækning
Er du omfattet af en overenskomst, vil du i langt de fleste tilfælde også være omfattet af en pensionsordning.
Du og din arbejdsgiver indbetaler til din pensionsopsparing. Hvor mange procent I indbetaler, afhænger af din overenskomst. Her på siden kan du finde links til de tre arbejdsmarkedspensioner PensionDanmark, Industriens Pension og Sampension.
Din dækning afhænger af, hvilket pensionsselskab du indbetaler til. Grundlaget for dækningen er, at de enkelte pensionsselskabers bestyres på baggrund af de midler, der indbetales og organisationernes holdning til, hvad der skal lægges vægt på ved pensionsordningerne. Hvis du har spørgsmål til din pension, skal du kontakte dit pensionsselskab.
Er du i tvivl om, hvilken pensionsordning du er omfattet af, så log på pensionsinfo.dk. Her kan du få overblik over din pension, udbetaling og dækning.
Hvad indeholder pensionen typisk?
Din pension indeholder typisk:
- Alderspension
- Invalidepension
- Kritisk sygdom
- Dødsfalsdssum
Pensionist eller efterlønsmodtager?
Overvejer du at stoppe på arbejdsmarkedet eller at gå på efterløn, kan du gå til fagligsenior.dk, som giver svar på en række spørgsmål, der er vigtige at overveje.
Medlemskab som pensionist
Når du har opnået pensionsalderen og forlader arbejdsmarkedet, har du mulighed for at bevare dit medlemskab af forbundet. Du betaler et mindre årligt gebyr og beholder samtidig langt de fleste af dine medlemsfordele, fx adgang til arrangementer, gratis rådgivning om testamente, fagblad, PlusKort-rabatter og meget mere.
Gebyr som pensionist-medlem: 200 kr. pr. år – de 50 kr. går til din lokalafdeling. Gebyret dækker alene de faktiske omkostninger ved medlemskabet, fx til udsendelse af fagbladet mv.
Du modtager et brev fra os, når du opnår pensionsalderen.